Teambuilding & private workshops
Akvarel maling workshop
Denne hyggelige workshop er designet til at give deltagerne en sjov og spændende indføring i akvarellens magiske univers.
Akvarel maling indbyder til leg og kreative eksperimenter, hvor alle hurtigt kan få smukke resultater, når først de lærer de mest basale teknikker.
Gennem skidt-for-skridt guidning, vil vi sammen male et simpelt motiv, så I kan gå fra workshoppen med et færdigt og smukt akvarel maleri. Workshoppenes varighed er ca. 3 timer.
Kaffe maling workshop
Oplev kaffe på en helt ny måde på denne workshop, hvor I vil blive introduceret til kaffe som kunst-medie. Jeg guider, skridt-for-skridt, i hvordan man kan skabe et smukt motiv kun ved brug af kaffe og vand.
Aktiviteten er perfekt som underholdende og fordybende aktivitet til forskellige arrangementer.
Workshoppenes varighed er ca. 3 timer, og i vil gå derfra med et færdigt kaffe maleri, klar til at tage med hjem og indramme. Se eksempler på kaffe-malerier her.
Natur mandala workshop
En mandala er en geometrisk figur, som skabes af symmetriske mønstre. Mandalaens cirklelform, uden ende og begyndelse, bruges som symbol på helhed. På denne workshop skal vi ud i naturen og samle sten, blomster, blade, bær, pinde, nødder og andre forskellige former og farver der kan bruges som byggesten til mandalaen. Denne kunstform kaldes “land-art” og handler om at skabe kunst med naturens elementer.
Workshoppen er designet til børn i alderen 7-12 år og tilrettelægges således at børnene kommer med ud og indsamler årstidens materialer. Hvis det pga. logistiske omstændigheder ikke er muligt, indsamler jeg materialet på forhånd og medbringer det.
Formålet med workshoppen er at give børnene en fordybende oplevelse med naturen, og samtidig stimulere deres æstetiske og visuelle sansning.
Akryl maling workshop
Denne aktivitet er perfekt som et underholdende indslag til forskellige arrangementer hvor den kreative aktivitet, skaber en ny form for samvær som både kan være anledning til fordybelse og/eller sjov og ballade. Vi maler alle det samme motiv med akryl maling, hvor jeg demonstrerer alle led i processen skridt-for-skridt. Workshoppens varighed er ca. 3 timer.