Lidt om mig
Som mange andre børn elskede jeg at tegne og male og heldigvis holdt jeg aldrig helt op med det. I dag bruger jeg min kunst til at forbinde mig med mig selv og udtrykke mine tanker og følelser gennem det visuelle sprog. Jeg er bevidst om hvordan kunstnerisk udfoldelse kan åbne op for nye dele af bevidstheden, og min interesse ligger derfor i krydsfeltet mellem kunst, kreativitet, æstetik og psykologisk udvikling. Jeg har selv erfaret hvordan man gennem kunstnerisk skaben kan udvikle vigtige livsfærdigheder som nysgerrighed, mod, tålmodighed, kreativitet og evnen til at se dybere ind i sig selv.
Jeg elsker at arbejde med farver og er dybt fascineret af deres uendelige muligheder og hvordan de påvirker hinanden. For mig udgør de en glimrende metafor for selve livet – Hvilke farver har vi på vores livs-palette, og hvordan får vi mest muligt ud af dem, så vi kan male vores egen liv og vores fælles verden til et storslået maleri?
Som kunstner arbejder jeg både figurativt og abstrakt, for det meste i akvarel og akryl. Jeg er inspireret af det Japanske begreb Wabi Sabi, der handler om at se skønheden i det uperfekte som det findes i naturens. Naturen spiller i det hele taget en stor rolle i mit liv og er en vigtig kilde til inspiration.
Jeg bor i Roskilde sammen med min datter og vores to hunde
Min uddannelses baggrund og erfaring
Jeg er uddannet Cand.mag. i Socialpsykologi og Læring ved Roskilde Universitet (2024). Under uddannelsen havde jeg særligt fokus på brug af kunst i psykosociale rehabilitering og recovery forløb under det tværfaglige fagområde Kultur og Sundhed. Jeg har bl.a været med til at udvikle og faciliterer et kreativt forløb for unge psykisk sårbare kvinder og designet interaktive workshops om brugen af kunst i recovery processer, for psykologiholdet på DIS – Study abroad in Scandinavia.
Siden 2019 har jeg undervist i billedkunst på offentlige og private skoler samt i diverse virksomheder. Jeg har også kørt mine egne faste hold i akvarel og akrylmaling i Art Escape Studio i København og gennem FOF.
Gennem årene har jeg udviklet mig som kunstner på forskellige kunstskoler og kunst-forløb, men er primært selvlært billedkunstner.
Jeg er certificeret lifecoach fra ID-Akademy (2013) og bruger mine coaching i undervisningssammenhænge hvis situationen indbyder til det.