Workshop i kaffe maling - Online via zoom
Workshoppen varer ca. 3 timer, og alle er velkomne. Den vil blive optaget og sendt til deltagerne efterfølgende.
Under workshoppen vil alle trin i processen blive demonstreret, lige fra optegning af skitsen til det færdige motiv. Du vælger selv, om du vil male med undervejs eller blot følge med og male motivet senere, når du modtager videoen.
Der vil være pauser undervejs, hvor deltagerne kan stille spørgsmål. Du er også velkommen til at vise dit færdige maleri i min Facebook-gruppe for elever her.
Som forberedelse til workshoppen bedes du se videoerne her på siden. I lektion 1 lærer du hvordan du forbereder kaffen til at male med. Jeg anbefaler at bruge Nescafe men andet instant kaffe kan også bruges.
I lektion 2 viser jeg hvordan man maler en skala over kaffes valør. Jeg anbefaler, at alle nybegyndere laver denne øvelse inden workshoppen for at få mest muligt ud af oplevelsen.
Alt materiale, du skal bruge til workshoppen, er oplistet længere nede på denne side
Lektion 1: Se hvordan du blander kaffen
Lektion 2: Se hvordan du maler en skala over kaffens valør
Grå valørskala
Materiale til workshoppen
Til denne workshop skal du bruge:
- Instant kaffe og 3 små kopper til at blande kaffen i (se første video)
- Akvarelpapir (Mindst 300 g koldpresset bomuldspapir)
- Malertape og tegneplade eller akvarelblok hvor papiret er limet fast til blokken
- Normalt tegnepapir til at teste farvetonens valør
- Akvarel pensler. En medium og en lille til detaljer
- Blyant, viskelæder og linial
- Vandspray
- Hårtørrer
- Køkkenrulle
Nye workshop datoer opdateres jævnligt. Hvis du ikke vil gå glip af nyheder om workshops kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
*Workshoppen varer ca. 3 timer.
*Workshoppen er både for dansk og engelsk talende deltagere. Det primære sprog vil være engelsk med dansk oversættelse efter behov.
*Max 12 deltagere pr. workshop.
*Ved køb af workshoppen vil du modtage en fil til download med yderligere information og zoom-link samt reference billedet som vi skal male. Det anbefales at du downloader billedet og printer det ud så du kan have det foran dig under workshoppen.
*Dato for næste workshop kommer snart.